MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Lars Werge 02 - © Flemming Leitorp.jpg Foto: Flemming Leitorp

Seks foreninger etablerer ny public service-alliance

Dansk Journalistforbund, Producentforeningen og fire andre organisationer slår sig sammen i Public Service-Alliancen. "Vi mener, der er brug for mere public service frem for mindre," lyder det i fælles debatindlæg.

AF

Seks organisationer, hvoraf fem har medlemmer ansat i DR, går sammen og etablerer en ny såkaldt public service-alliance, der overordnet set vil arbejde for at styrke den danske public service, fordi de mener, den i dag bliver truet fra bl.a. politisk side. Det skriver Lars Werge, formand for DJ, sammen med de øvrige ledere af foreningerne i et fælles indlæg i Berlingske.

"Diskussionen om public service i Danmark er fordrejet. Den bør handle om alle danskeres ret til at få kvalitet i deres kulturindhold. Og den ret er lige nu truet – både indefra og udefra. Hvis den nuværende, politiske kurs fortsættes, vil vi få svagere public service i Danmark, og vi har brug for det modsatte," skriver sammenslutningen, der består af Producentforeningen, Dansk Musiker Forbund, FTF, Dansk Artistforbund, Dansk Skuespillerforbund samt DJ.

Sammenslutningen er udløst af den politiske debat om at skære i DR's budget i forbindelse med forhandlingerne om et kommende medieforlig, der skal træde i kraft ved udgangen af 2018. Det advarer formændene imod.

"Lige nu handler den mediepolitiske debat om det forkerte. For den aktuelle debat negligerer desværre udfordringen fra den reelle, globale trussel. Det politiske beslutningsgrundlag om fremtidens public service må ikke reduceres til en øvelse om et mindre DR. Udfordringen er meget større end det," skriver de i indlægget i Berlingske.

Journalistformand advarer mod at give politikere fri taletid  

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her