MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_58101728.jpg Morten Østergaard, partiformand for Radikale Venstre. | Foto: /ritzau/Ivan Riordan Boll

Politisk forslag om agentur mod fake news møder kritik

Det er en glidebane, hvis staten får lov til at definere, hvad der er rigtige og falske nyheder, lyder det fra Pierre Collignon, tidl. chefredaktør på Jyllands-Posten.

AF

Tidligere på ugen foreslog de Radikale i et udspil, at der i den kommende medieaftale skal afsættes 10 mio. kr. til driften af et agentur, der skal identificere og bekæmpe spredningen af falske nyheder.

Forslaget bliver imidlertid mødt af kritik fra tidligere chefredaktør på Jyllands-Posten Pierre Collignon, der efter sommerferien begynder i et fellowship på Syddansk Universitet, hvor han skal se nærmere på fake news. Det skriver Journalisten.

"Jeg synes, det er en rigtig, rigtig dårlig ide, at et statsligt kontor skal definere, hvad der er de rigtige og de falske nyheder. Det er simpelthen en glidebane at komme ned af. Vi skal altid passe på, når stater vil definere, hvad der er sandt og falsk - det bør få alle alarmklokker til at ringe," siger han til fagbladet.

Ifølge forslaget fra de Radikale ville agenturet skulle ligge i tilknytning til en dansk vidensinstitution. Inspirationen til agenturet kommer fra EU, der i 2014 oprettede et agentur til at sortere i bl.a. misinformationskampagner fra Rusland målrettet europæiske valg, skriver Radikale Venstre i udspillet.

Pierre Collignon mener dog, at der kun bør gribes til sådanne initiativer, "hvis det er virkelig nødvendigt", hvilket ikke gør sig gældende i Danmark. I stedet bør fokus være på at gøre netbrugere bedre uddannet i kildekritik, siger han til Journalisten.

Fake news og vold på Facebook giver politisk hovedpine

Socialdemokraterne kalder Pape i samråd om falske nyheder  

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her