MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Ellen Trane Nørby7.jpg Christian Lehmann skal som ny pressechef bl.a. arbejde for sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)

Ny pressechef i Sundheds- og Ældreministeriet

Tidligere pressechef i beskæftigelsesministeriet og kommunikationschef i LO bliver ny pressechef for sundhedsminister Ellen Trane Nørby og ældreminister Thyra Frank.

AF

Det bliver Christian Lehmann, der tager over som pressechef i Sundheds- og Ældreministeriet, skriver Altinget.

Med skiftet vender Christian Lehmann tilbage til Slotholmen, hvor han i tre et halv år var pressechef i Beskæftigelsesministeriet. Inden da var han reporter på Dagbladet Information.

Christian Lehmann kommer senest fra LO, hvor han har været pressekonsulent og indtil efteråret sidste år kommunikationschef. Han afløser Thomas Bille Winkel, der i april stoppede for at blive spindoktor for innovationsminister Sophie Løhde (V).

"Det er et enormt spændende ressortområde, der i de kommende år vil være genstand for masser af politisk opmærksomhed. Vi skal sikre et velfungerende sundhedsvæsen og en værdig alderdom i lyset af, at der bliver flere og flere ældre. Den udfordring vil jeg gerne være med til at løfte," siger Christian Lehmann til Altinget. 

Pressechefen i Sundheds- og Ældreministeriet skal betjene to ministre - sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og ældreminister Thyra Frank (LA).

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her