MediaWatch

Kreativitet & Kommunikation skal have ny formand

Adm. direktør i Hjaltelin Stahl står til at blive ny bestyrelsesformand i brancheforeningen efter Mona Juul, der har valgt at træde tilbage.

Efter seks år som bestyrelsesformand for Kreativitet & Kommunikation har Mona Juul, som til daglig er adm. direktør i Envision, valgt at træde tilbage. Det skriver Markedsføring.

En samlet bestyrelse foreslår Jens Peter Jensen, adm. direktør i Hjaltelin Stahl, som ny formand, og ifølge Markedsføring forventes ingen modkandidater.

"Jens Peter har de helt rigtige kvalifikationer og den nødvendige erfaring til at kunne fortsætte KreaKoms gode udvikling. Med en dybdegående indsigt i branchen og en naturlig forståelse for branchens mangfoldige DNA er bestyrelsen ikke i tvivl om, at Jens Peter er den helt rigtige til at stå i spidsen for brancheforeningens fortsatte ambitiøse udvikling," udtaler den afgående formand Mona Juul, som fortsætter som bestyrelsesmedlem.

Valget af den nye bestyrelsesformand sker formelt på Kreativitet & Kommunikations generalforsamling 23. marts.

Forsiden lige nu

Seneste Kommunikation

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere