MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Sampension logo.jpg

Sampension ansætter ny pressechef

Sampension ansætter debatredaktør fra Landbrug & Fødevarer og mangeårig Børsen-journalist som pressechef.

MICHAEL DUELUND, FINANSWATCH

Pia Lykke skal være ny pressechef i Sampension, oplyser pensionsselskabet i en pressemeddelelse. Hun starter 1. april og erstatter Klaus Fridorf, der er skiftet til Nordea.

"Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af Sampension og ser frem til at være med til at styrke Sampensions position i markedet, blandt andet ved at formidle de mange gode fortællinger, der ligger i koncernen og ude hos kunderne," udtaler Pia Lykke i meddelelsen.

Pia Lykke kommer fra en stilling som debatredaktør og pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer. Frem til 2014 var hun journalist og redaktør på Børsen Executive i syv år. Hun havde desuden kommunikationsansvar i it-virksomheden Oracle i perioden 2002-2006, hvor hun sluttede som nordisk kommunikationsdirektør. 2006-2007 var en kommunikationschef i ingeniørvirksomnheden Grontmij/Carl Bro.

Sampension er ved at udvikle et nyhedsunivers på selskabets hjemmeside og sociale medier, som skal løftes rent journalistisk. Med over 610.000 besøg om året, hvoraf halvdelen logger på, er hjemmesiden en væsentlig selvstændig kommunikationskanal, oplyser Sampension.

"Det var vigtigt for os at finde en stærk og erfaren kommunikatør med værktøjskassen i orden og forstand på tal, som kan løfte synligheden af Sampension i medierne og bidrage til at gøre pension mere relevant og vedkommende med god kommunikation direkte til kunderne," udtaler kommunikations- og HR-direktør i Sampension, Søren P. Espersen.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her