MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
peterengholm mediacom.jpg

Mediacom opruster med Bureaubiz-journalist

Bureauet vil udvide kompetencerne redaktionelt og har ansat journalist fra Bureaubiz i nyoprettet stilling.

AF

Medieburauet Mediacom har ansat Peter Engholm i en nyoprettet stilling som journalist. Det skriver Mediacom i en pressemeddelelse.

Peter Engholm kommer fra Bureaubiz, som han var med til at lancere i 2008. Han har dækket bureaubranchen i 11 år og har en fortid på Børsen og Markedsføring.

Ansættelsen af Peter Engholm sker ifølge Mediacom for at opruste på det redaktionelle område.

"Det nye er, at vi skal være mere offensive til at kommunikere vores resultater og kompetencer – blandt andet til inspiration for vores kunder. Det bliver Peter Engholms primære opgave at få fortalt disse historier – ikke kun dem, der skabes af Mediacom og vores kreative enhed Mediacom Beyond Advertising, men også af Mediabroker," udtaler MediaComs adm. direktør, Morten Kristensen, i meddelelsen.

Peter Engholm forlod Bureaubiz 1. februar og ser frem til at blive en del af den branche, han i mange år har dækket.

"Med mig fra Bureaubiz tager jeg det journalistiske håndværk, branchekendskabet og iværksætterånden. Der skal betrædes nyt land i selskab med 115 Mediacom-kolleger. Det er spændende, og jeg har glædet mig til at komme i gang," udtaler han.

Peter Engholm er uddannet fra journalisthøjskolen i 1993 og har tidligere arbejdet som redaktionschef på det hedengange Bonnier-magasin Damernes Verden og testkører hos FDM/Motor.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her