MediaWatch

Fodboldklub henter kommunikationschef hos forlag

Søren Højlund Carlsen skifter forlagsbranchen ud med job i Superligaklubben AGF.

AGF-spillerne Martin Spelmann og Morten "Duncan" Rasmussen i aktion tidligere på måneden i en kamp mod FC København.

Søren Højlund Carlsen bliver i det nye år kommunikationschef for fodboldklubben AGF. Det skriver Århus Stiftstidende.

Han kommer fra en stilling som projektchef hos forlaget Turbine, der ligesom AGF har hjemme i Aarhus. Kommunikationsafdelingen vil ud over Søren Højlund Carlsen bestå af to ansatte.

"Vi har stor tiltro til, at han kan være med til at få vores sportslige og kommercielle budskaber udbredt i endnu højere grad. Vi oplever fremgang på mange parametre, og den udvikling skal Søren være med til at understøtte og forstærke ved at skabe en hvid tråd i kommunikationen af alle vores aktiviteter og i vores dialog med omverdenen," udtaler AGF's adm. direktør, Jacob Nielsen, ifølge Århus Stiftstidende.

Søren Højlund Carlsen er uddannet journalist og har blandt andet været PR-ansvarlig i sin stilling hos Turbine.

"På Turbine forlaget er vi på Søren Højlunds vegne - med et gammel AGF-fan-motto - "stolte som få". Søren Højlund Carlsen er kommet videre i "den store hvi’e verden", som han elsker overalt på Jorden. Fra redaktionen ønsker vi ham alt muligt held og lykke. På Turbine forlaget trækker vi lige nu vejret lidt og vil senere kigge os om efter en journalist, der både kan sit pressearbejde og bevæge sig i de sociale medier," udtaler forlagschef Ulrik T. Skafte i en meddelelse.

Forsiden lige nu

Ny formand for Medienævnet

Kulturminister Mette Bock (LA) har udpeget et nyt Medienævn, og det betyder nye folk i hovedparten af stolene. Blandt andet formanden er nyudnævnt.

Seneste Kommunikation

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere