MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_48413124.jpg Foto: Anders Rye Skjold Jensen/Polfoto/Arkiv

Tidligere Liberal Alliance-direktør til Geelmuyden Kiese

Kommunikationsbureauet oplever efterspørgsel efter indhold fra både virksomheder og organisationer, og den opgave skal tidligere LA-direktør hjælpe med.

AF

Liberal Alliances tidligere direktør Sune Aagard skifter til en stilling som seniorrådgiver i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese. Det oplyser Geelmuyden Kiese i en pressemeddelelse.

Sune Aagard forlod i oktober stillingen som direktør i Liberal Alliance. Han er tidligere ejer og direktør hos contentbureauet Kontrabande, kommunikationschef samt journalist og radiovært på Radio24syvs program "Millionærklubben".

"Jeg var ikke i tvivl, da Geelmuyden Kiese henvendte sig. GK har en meget spændende profil og enormt store ambitioner, som jeg gerne vil være med til at indfri. GK er kendt for sin strategiske tyngde, og det vil jeg gerne være med til at bygge videre på med min erfaring fra både journalistik, content og politik," udtaler Sune Aagard i meddelelsen.

Geelmuyden Kiese oplyser, at Sune Aagard især skal arbejde med at styrke bureauets tilbud inden for indhold til både kommercielle, offentlige og politiske kunder.

"Vi ser en markant efterspørgsel efter stærkt content på alle kanaler fra både virksomheder og organisationer. Den efterspørgsel kan Sune i den grad levere på. Jeg har ikke mødt andre, der har samme erfaring med at fortælle stærke historier i alt fra print til digitalt - for både stærkt kommercielle virksomheder og for politiske partier," udtaler Geelmuyden Kieses danske direktør, Janna Sundewall.

Sune Aagaard starter i sin nye stilling 1. januar.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her