MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
ebog.jpg Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto/Arkiv

Dansk forlag køber tysk lydbogsudgiver

Lindhardt og Ringhof investerer i et tysk lydbogsforlag og vil satse mere internationalt.

AF

Danske Lindhardt og Ringhof har købt det tyske lydbogsforlag Steinbach Sprechende Bücher. Det skriver Berlingske.

Med 38 år på bagen og 700 titler på programmet er det tyske forlag en af de store spillere på lydbogsmarkedet syd for grænsen.

”Steinbach Sprechende Bücher passer rigtigt godt til det, vi gerne vil på det tyske marked. Ved at udbygge vores forlag med et af Tysklands bedste lydbogsforlag bevæger vi os op blandt de største spillere på markedet,” siger Lasse Korsemann Horne, digital forlagschef hos Lindhardt og Ringhof.

Lindhardt og Ringhofs digitale satsning på det udenlandske marked tog fart sidste år med etableringen af Saga Egmont, der primært udgiver skandinaviske forfattere på tysk.

Saga Egmont er også til stede i Sverige og forventer at udvide aktiviteterne til det polske marked i løbet af 2016.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her