MediaWatch

Stig Andersen forlader Gyldendal

Stig Andersen har været adm. direktør for Danmarks største forlag siden 1999 og ønsker nu at fratræde sin stilling for at gå på pension. Han fortsætter, indtil en afløser er fundet. Opdateres

Stig Andersen, Gyldendals adm. direktør

Gyldendal skal finde en ny adm. direktør. Den nuværende 64-årige Stig Andersen ønsker at gå på pension, skriver Gyldendal i en fondsbørsmeddelelse.

Landets største forlag skriver videre, at det er aftalt med Stig Andersen, at han fortsætter på posten, indtil Danmarks største forlag har fundet afløseren til direktørposten.

Stig Andersens kontrakt løber frem til efteråret 2018, men han ønsker altså, at bestyrelsen allerede nu begynder at lede efter hans afløser.

"Den sværeste, men også den sjoveste, opgave som Gyldendal-direktør er at afbalancere hensynet til mangfoldighed og kvalitet i udgivelserne på den ene side med en rimelig indtjening på den anden. Den udfordring har jeg mødt hver eneste dag i de mange år. Der findes - heldigvis - ingen facitliste, der fortæller, hvornår balancen er den rigtige. Det er derfor, opgaven bliver ved med at stimulere og inspirere. Jeg kommer til at savne arbejdet med at lede efter balancen sammen med mine gode kolleger. Virkelig," udtaler Stig Andersen i en pressemeddelelse.

Samlet en række forlag

Gyldendals bestyrelsesformand, Poul Erik Tøjner, benytter lejligheden til at takke Stig Andersen for hans virke i spidsen for forlagsvirksomheden.

"Stig Andersen har i sin lange periode som direktør samlet en lang række forlag - store som små - i Gyldendal-koncernen og har med sikker sans for kvalitet og med stor samvittighedsfuldhed honoreret den ikke altid nemme udfordring, det er både at tjene penge og sikre dansk litteratur, forskning og undervisning en central plads i kulturen," udtaler Poul Erik Tøjner.

Blandt de seneste opkøb i Stig Andersens tid som adm. direktør er Nyt Nordisk Forlag og Tiderne Skifter. Han har været adm. direktør for landets største forlag siden 1999 og er desuden formand for forlagenes brancheforening Danske Forlag.

Forsiden lige nu

Test din MediaIQ

Har du fulgt ordentligt med i mediebranchen i den seneste uge? Ellers har du chancen for at blive opdateret og testet her - og vinde en iPad.

Seneste Bøger

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere