MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Gyldendal_reception_2.jpg

Gyldendal stævner tidligere forlagsejer for rod med forfatterhonorarer

Gyldendal fyrer alle tre ansatte i forlaget Tiderne Skifter, som Gyldendal købte sidste år, og stævner samtidig forlagets tidligere chef for manglende udbetaling af "flere millioner" til forlagets forfattere.

AF

Halvandet år efter Gyldendal føjede Tiderne Skifter til forlagsporteføljen, tager Danmarks største forlag skridt til et opgør med den tidligere ejer og leder, Claus Clausen.

Det skriver Jyllands-Posten.

Efter at have gennemgået tallene i forretningen bag Tiderne Skifter har Gyldendal valgt at stævne Claus Clausen for manglende udbetaling af forfatterhonorarer.

"Vi har gennemgået regnskaberne for 2002, til Claus Clausen solgte forlaget til os i primo 2016. De er gennemgået minutiøst, og vi har mere end 20 ringbinds dokumentation stående for forfatterbetalinger, som skulle være sket, men som ikke er sket," siger koncerndirektør Elisabeth Nøjgaard til Jyllands-Posten.

Samtidig afskediges de tre ansatte i Tiderne Skifter, herunder forlagschef Mette Jokumsen, der tog over, da Gyldendal købte forlaget i 2016. Det sker for at få økonomien til at "hænge sammen", siger koncerndireltøren.

Har søgt forlig

Ifølge Elisatbeth Nøjgaard har forlaget udbetalt for få penge til forfatterne fra 2002 og frem til 2016, hvor Claus Clausen solgte Tiderne Skifter til Gyldendal.

Hun foklarer videre, at stævningen kommer, efter Gyldendal forgæves har forsøgt at indgå et forlig med den tidligere ejer og dennes advokat om den gæld, som forlaget ifølge Gyldendal har til forfatterne.

Det fremgår ikke, hvor stort et beløb Gyldendal mener, at Tiderne Skifter skylder forfatterne, men ifølge Jyllands-Posten er der tale om flere mio. kr.

Tiderne Skifter blev grundlagt i 1973 og var fra 1988 til 2002 en del af Gyldendal, indtil forlaget igen blev selvstændigt frem til salget i 2016. Forfatterskaberne tæller bl.a. Tor Nørretranders, Stig Dalager og Karen Syberg.

Det sidste regnskab fra forlaget, 2014/15, viste et beskedent underskud på 56.000 mod knap 400.000 kr. i regnskabsåret 2013/14.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her