MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
boghandel bøger forlag POLFOTO_38373169.jpg Foto: Thomas Borberg/Polfoto/Arkiv

Studiebogsportal dropper Danmark efter modvilje fra forlag

Flere danske forlag har afvist et samarbejde med ung studiebogsplatform, og det får selskabet til at droppe sine planer i Danmark.

AF

Studiebogsplatformen Lix dropper sine planer i Danmark og satser i stedet på det hollandske og britiske marked. Det sker som en konsekvens af, at forlagene Gyldendal, Karnov og Fadl ikke vil samarbejde med Lix om at gøre deres bøger tilgængelige, skriver Børsen.

"Hverken Gyldendal, Karnov eller Fadl gider at være med, og det betyder, at vi er nødsaget til at fjerne vores fokus fra Danmark og i stedet fokusere på at få banket en god forretning op i Holland og Storbritannien," siger Camilla Hessellund Lastein, stifter og adm. direktør i Lix, til Børsen.

For Lix er det afgørende, at få et samarbejde med Gyldedal, da forlaget sidder på mere end 20 pct. af markedet for bøger til de videregående uddannelser. Men direktør for Gyldendal Uddannelse, Hanne Salomonsen, skriver i et skriftligt svar til Børsen, at forlaget har valgt at distribuere sit digitale indhold via egne kanaler, "altså uden om et eventuelt 'mellemled'".

I stedet møder Lix mere velvilje hos udenlandske forlag. Lix har bl.a. indgået samarbejder med forlag som Oxford University Press, Riley og McGraw-Hill.

Lix er tre år gammel og fik sidste år en investering på 20 mio. kr. Platformen formidler digitale studiebøger til studerende på gymnasier og universiteter. Lix samarbejder i dag med 5200 forlag.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her