MediaWatch

Minister går ind i sag om kommuners oprustning på medieområdet

Økonomi- og Indenrigsministeren vil gå i dialog med Danske Medier i forbindelse med sag om kommuners aktiviteter på medieområdet.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA)

Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) vil forhindre, at den offentlige sektor bevæger sig ind på private selskabers område. Det fortæller ministeren til Altinget i forbindelse med, at mediet i sidste uge skrev, at flere kommuner i stigende omfang ansætter journalister til at skrive om kulturelle begivenheder i området.

Ifølge tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor er der siden 2010 kommet 36,6 pct. flere kommunalt ansatte journalister til. Flere ugeavischefer kritiserer udviklingen, og at kommunerne i højere grad dækker sig selv.

Det har fået flere lokalmedier til at råbe op, fordi det blandt andet er med til at trække både brugere og annoncekroner væk fra ugeaviserne og ind i de offentligt finansierede kommunale medieaktiviteter, lød det fra Toke Helmø, konsulent i Danske Medier, i et debatindlæg på Altinget.

"Vi vil forhindre, at den offentlige sektor – med skattekroner i ryggen – udkonkurrerer private virksomheder. Derfor vil vi lovfæste og stramme reglerne for, hvad stat, kommuner og regioner må og ikke må, og vi vil sikre fair prissætning og etablere en ny klagemyndighed," siger Simon Emil Ammitzbøll til Altinget, men afviser at forholde sig til de konkrete sager på nuværende tidspunkt.

I stedet er der skemalagt et møde med Danske Medier senere på måneden, hvor de private mediers organisation skal fremlægge sagerne.

Ugeavischefer: Kommunal medieoprustning presser os

Forsiden lige nu

Ny formand for Medienævnet

Kulturminister Mette Bock (LA) har udpeget et nyt Medienævn, og det betyder nye folk i hovedparten af stolene. Blandt andet formanden er nyudnævnt.

Seneste Aviser

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere