MediaWatch

Tillid til journalister overgår kun bilforhandlere og politikere

Journalister er en af de faggrupper, som danskerne har mindst tiltro til, viser troværdighedsanalyse fra Radius Kommunikation.

Befolkningens tillid til journalister er blandt de lavest placerede i en rangering af 25 faggrupper, som kommunikationsbureauet Radius Kommunikation står bag.

Journalister placerer sig tredjenederst på listen med en score på 2,43 på en skala fra 1 til 5. Kun bilforhandlere og politikere har en dårligere score.

"Sammenlignet med de andre faggrupper synes danskerne ikke, at journalisternes arbejde er specielt vigtigt for det danske samfund, og samtidig mener de, at journalisterne er for dårlige til at indrømme deres fejl. Begge parametre har massiv betydning for journalisternes troværdighed. I en medievirkelighed med mange stemmer og trusler om fake news skal journalisterne i højere grad kunne overbevise befolkningen om, at de er vigtige for samfundet. Hvis de kan lykkes med det, kan de også hæve deres troværdighed," udtaler Nicolaj Taudorf Andersen, seniorpartner og bestyrelsesformand for Radius Kommunikation, i analysen.

Journalisternes bundplacering er langt fra noget nyt. Placeringen som tredjenederst på listen har også tilhørt journaliststanden ved de seneste års udgaver af Radius Kommunikations analyser.

I toppen af listen ligger jordemødre, sygeplejersker og dommere.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste Aviser

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere