MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Jysk Fynske Medier-3.jpg Foto: Mads Hansen/PR/Jysk Fynske Medier

Jysk Fynske afskediger tre fotografer

Fire har søgt om frivillige fratrædelse hos Jysk Fynske Medier, der sparer 5 mio. kr. i personaleomkostninger på fotografområdet. Tre fotografer afskediges.

AF

Jysk Fynske Medier har tidligere på dagen gennemført afskedigelser i forbindelse med den spareplan, der skal skære 5 mio. kr. af personaleomkostninger på fotografområdet. Det har resulteret i tre afskedigelser, skriver Journalisten.

I alt syv stillinger skulle nedlægges som følge af besparelserne. To fotografer søgte om og fik en frivillig fratrædelse, og det samme gjorde to fotochefer fra hhv. Jydskevestkysten og Vejle Amts Folkeblad. De tre resterende stillinger er fundet gennem afskedigelser.

"Det er fantastisk, at vi kan nøjes med tre fyrede, men tragisk for de tre, det går ud over. Der er ikke så meget andet at sige, end at det er forfærdeligt synd," siger Lene Sarup, tillidsrepræsentant hos Jysk Fynske Medier, til Journalisten.

Ifølge fagbladet betyder de syv nedlagte stillinger, at Jysk Fynske Medier går fra 32 til 25 fastansatte fotografer.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her