MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
merkel.jpg

Rapport: Tyske medier svigtede under flygtningekrise

Tyske medier forsømte at gå kritisk til den tyske regerings flygtningepolitik i 2015. Det har kostet tiltro til de klassiske medier blandt, hedder det i ny rapport.

AF

Der blev udøvet mere "folkeopdragelse" end folkeoplysning, da de tyske dagblade dækkede flygtningekrisens indledende dage og måneder i 2015. Det konkluderer en undersøgelse fra Hamburg School of Media, lavet i samarbejde med forskere ved universitetet i Leipzig, skriver Berlingske tirsdag.

Undersøgelsen har gennemgået 35.000 avisartikler fra februar 2015, da Tyskland tog imod flygtningestrømme fra især Syrien, og et år frem og konkluderer, at veletablerede medier som Süddeutsche Zeitung, BILD, Die Welt og Frankfurter Allgemeine Zeitung tog kansler Merkels "velkomstkultur" til sig i en grad, der skyggede for den kritiske sans.

"Store dele af journaliststanden svigtede deres professionelle opgave og forsømte deres mediers oplysningsfunktion," hedder det i undersøgelsen, der også beskriver, at kritikere af den tyske regerings flygtningepolitik blev fremstillet som "fremmedfjendske" og fik mindre spalteplads.

Ifølge undersøgelsen var dækningen med til at splitte den tyske befolkning og sende tiltroen til de klassiske medier nedad blandt skeptikerne, der i stedet søgte andre kanaler og medier.

Efter nytårsovergrebene i Köln ved årsskiftet til 2016 blev dækningen af flygtninge og migranter mere kritisk, angiver rapporten.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her