MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
politikens hus.jpg Foto: /ritzau/Torben Åndahl

Politiken beklager fejl i måling af magtens elite

En meningsmåling om magteliten i Danmark, hvor medierne var topscorer, "løb af sporet", da to svar-kategorier fejlagtigt ikke kom med i spørgeundersøgelsen, som Politiken i weekenden skrev om.

AF

Lørdag kunne læserne på Poltiken.dk se medierne udråbt som den gruppe, flest danskere, 55 pct., mener, har for meget magt i samfundet ifølge en meningsmåling.

Megafon: Danskerne er skeptiske ved mediernes magt

Medierne blev en klar topscorer på magtbarometeret foran grupper som EU's institutioner, Den kreative klasse og Politikere.

Nu trækker Politiken imidlertid i land på konklusionerne, skriver avisen i en rettelse, fordi meningsmålingen blev gennemført med en basal mangel og fejl, skriver avisen. To svar-kategorier kom fejlagtigt ikke med, da spørgsmålene blev sendt ud, og det betyder, at hverken "Erhvervslivets top" eller "Embedsværket" var en del af svarmulighederne.

Konklusioner og procentandele i artiklen, Politiken skrev i weekenden, "hviler på et mangelfuldt grundlag og er dermed forkerte", skriver avisen i rettelsen og beklager samtidig fejlen.

Hvor meget anderledes opfattelsen af den danske magtelite havde været med 10 i stedet for 8 svarmuligheder, melder historien af gode grunde ikke et svar på.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her