MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
konkurrencestyrelsen.jpg

Konkurrencestyrelsen vil granske ejerskabsregler efter Børsen-opkøb

Efter JP/Politikens Hus' investering i Børsen vil Konkurrence- og forbrugerstyrelsen undersøge, om der er brug for regler om minoritetsposter, der kan skade konkurrencen på markedet.

AF

Det kan skade konkurrencen, hvis konkurrerende virksomheder køber op i hinanden - også selvom de kun ejer en minoritetspost.

Sådan lyder det fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der nu vil kortlægge, hvor mange konkurrenter der ejer dele af hinanden, og undersøge muligheden for regler på området.

Det skriver Finans.

"Selv om man juridisk ikke gennemfører et kontrolskifte, når man køber en minoritetsaktiepost, kan der stadig være en del af de konkurrenceskadelige effekter, man ville have haft ved en fusion," siger Søren Bo Rasmussen, kontorchef i Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, til erhvervsmediet.

Det er blandt andet efter, at JP/Politikens Hus købte 49,9 pct. af Børsen, at styrelsen har fået lyst til at diskutere minoritetsposter.

Stig Ørskov, der er topchef for JP/Politikens Hus, afviser over for Finans, at mediehusets investering i Børsen påvirker konkurrencen mellem medierne.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her