MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_56918553.jpg Foto: Casper Dalhoff/Polfoto/Arkiv

Ny kurs for Jyllands-Posten på nettet: Vil være nyhedsbureau

Ny strategi øger tempoet på udskiftninger og antal historier på jp.dk. Fremover skal nyhedssitet agere mere som et nyhedsbureau, siger ansv. chefredaktør.

AF

Jyllands-Posten indfører 1. maj en ny strategi for jp.dk. Nyhedssitet skal relanceres og fremovere agere mere som et nyhedsbureau. Det fortæller Jyllands-Postens ansv. chefredaktør, Jacob Nybroe, i JP/Politikens Hus' personaleblad Svingdøren.

"Når jeg bruger begrebet nyhedsbureau, er det for at sige, at dagens nyhedsudbud er den naturlige drivkraft på vores site. Det får samtidig et bredere scope og bliver ikke bare Jyllands-Posten med strøm på. Du vil for eksempel sagtens kunne forestille dig, at vi gør en del ud af, at E45 er spærret, og at folk sidder i kø i timevis. Dén historie har jo ingen gang i en avis, men det er en rigtig online- og en bureauhistorie, om man så må sige," siger Jacob Nybroe til Svingdøren.

Den nye strategi betyder i praksis, at tempoet på udskiftninger og antal historier sættes op, og tiden, hvor jp.dk opdateres, udvides. Redaktionen oprustes med fem faste medarbejdere og en håndfuld redaktionsassistenter.

Strategien afløser projektet "Fra online til print", som blev lanceret for under et år siden. I den strategi indgik en turnusordning, som skulle sikre, at flere medarbejdere blev integreret i det digitale univers.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her