MediaWatch

96 studerende står uden praktikplads

Dagen efter årets første panikdag mangler næsten 100 studerende fra de tre medie- og journalistuddannelser stadig praktikpladser.

Støvet har nu lagt sig efter onsdagens såkaldte Store Match Dag, hvor landets medie-, kommunikations- og journaliststuderende i løbet af en eftermiddag forsøger at lukke aftaler med praktikpladser rundt om i landet.

I dag mangler 96 studerende stadig pladser, efter de 335 studerende forsøgte at lægge billet ind på de ca. 235 udbudte praktikstillinger med begyndelse fra august. Det er tredje år i træk, at over 80 studerende står uden plads efter panikdagen. Det skriver Journalisten.

Traditionen tro vil antallet af studerende uden pladser dog sandsynligvis falde i løbet af de kommende dage og uger, lyder det fra praktikkoordinator Pia Færing fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

"Vi ender forhåbentlig cirka på det halve, sådan var det også sidste år. Der opstår nye praktikpladser herhjemme og nogle finder en plads i udlandet, og nogle praktikanter bliver gravide, så det skaber ekstra pladser," siger hun til fagbladet.

De manglende pladser fordeler sig således, at ud af DMJX' 160 ansøgere mangler 55 stadig plads. Fra SDU søgte 100, hvoraf 30 mangler. RUC kom med 57 ansøgere - her mangler 5 stadig plads, og 6 ud af 18 ansøgende TVM'ere står i skrivende stund stadig uden plads.

Forsiden lige nu

Seneste Aviser

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere