MediaWatch

Opgør om PET-bog trækker ud

Først efter sommer kan Højesteret tage stilling til, om der blev begået fejl i forbudssag om "Syv år for PET".

Der vil gå flere måneder, før det afklares, om Politiets Efterretningstjeneste kludrede i det, da man forsøgte at hindre offentliggørelse af bogen "Syv år for PET".

Det er landets højeste retsinstans, Højesteret, der skal afgøre spørgsmålet. Her oplyser man nu, at sagen skal behandles på den anden side af sommerferien. Der skal være en såkaldt mundtlig forhandling - det vil sige, at advokaterne skal mødes og argumentere mundtligt i stedet for skriftligt at udveksle synspunkter.

Det var i oktober sidste år, at PET gik til domstolene for at få stoppet bogen, der har den tidligere chef, Jakob Scharf, i hovedrollen.

Københavns Byret nedlagde i et natligt retsmøde et forbud - men det var rettet mod JP/Politikens Hus A/S og ikke mod den ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, der ifølge medieansvarsloven er ansvarlig for indholdet i et medie.

Politiken trodsede afgørelsen og bragte hele bogen som et tillæg til søndagsudgaven.

Senere - i december sidste år - godkendte Østre Landsret indgrebet, selv om det burde have været midlertidigt. Og landsdommerne sagde også god for, at det var rettet imod selskabet.

Grundlæggende princip

Det er kun spørgsmålet om, hvorvidt fogedforbuddet havde rette adressat i JP/Politikens Hus frem for mediernes ansvarshavende redaktører, som Højesteret tager fat på efter sommerferien. Men emnet er ifølge brancheorganisationen Danske Medier af stor betydning.

"Redaktøransvaret er et grundlæggende princip i danske medievirksomhed," har organisationens direktør, Ebbe Dal, udtalt.

Den omstridte bog rumsterer også som en sag andre steder. PET har stævnet JP/Politikens Hus med krav om bødestraf, ligesom chefredaktøren kræves straffet med fængsel.

Desuden har PET anmeldt Jakob Scharf til politiet for at have brudt sin tavshedspligt. Dette spørgsmål har Københavns Politi overvejet siden oktober.

For en måneds tid siden lød det, at efterforskningen var "i fuld gang".

"Det er en omfattende bog, og mange ting skal efterprøves," sagde den daværende chefanklager Karin Thostrup.

I bogen beretter Scharf om en række konkrete terrorsager, som tidligere har været omtalt, og som har været for retten. Desuden fortæller han om samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester.

Scharf har sagt, at han imødeser undersøgelsen med sindsro.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Politikens Lokalaviser skal finde ny direktør efter kvaler på det svenske marked, flere medlemmer af Nordjyske Mediers bestyrelse stopper, og støttekroner regnede ned over branchen. Kom med på rundtur i ugens gang i mediebranchen.

Liberale EU-politikere varsler kamp mod fake news

Journalist og europaparlamentariker Morten Løkkegaard har stået i spidsen for den første politik til bekæmpelse af fake news for de liberale EU-politikere, der bl.a. vil kæmpe for bedre støttemuligheder til den uafhængige, undersøgende journalistik.

TV-chefer: #MeToo-debatten er vigtig - men ikke et problem hos os

Der er bred enighed om, at debatten om seksuelle krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser gør indtryk og rejser problematikker i branchen, der skal tages hånd om. Men de færreste mediechefer, MediaWatch har hørt fra, mener, der er et problem på deres arbejdsplads.

Seneste Aviser

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere