MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
JP/Politikens Hus Rådhuspladsen.jpg Foto: Thomas Borberg/Polfoto/Arkiv

Medie: Derfor er Bonniers lokalaviser interessante for JP/Politiken

Kommercielle og redaktionelle synergier og ingen trykkerier taler for, at JP/Politikens Hus vil købe HD-Sydsvenskan af Bonnier, lyder analysen i svensk medie.

AF

JP/Politikens Hus vil være interesseret i at overtage aviserne i HD-Sydsvenskan fra Bonnier, som har sat en salgsproces i gang. Det slog Stig Ørskov, adm. direktør i JP/Politikens Hus, fast for lidt over en uge siden over for svenske Medievärlden.

I en analyse samme sted opridser mediet de faktorer, der taler for, at JP/Politikens Hus' interesse for HD-Sydvenskan kan udmønte sig i en handel. Et af argumenterne er, at JP/Politikens Hus i forvejen er tilstede i Skåne med 26 lokalaviser.

"Der findes altså muligheder for at skabe synergier på det svenske annoncemarked. En annoncepakke over sundet med HD-Sydvenskan, Jyllands-Posten og Politiken burde også lette salget. Der bør også findes muligheder for mere eller mindre omfattende redaktionelle samarbejder," skriver Mediavärlden.

Et andet argument er, at der ikke følger en trykpresse med det sydsvenske mediehus, der bl.a. udgiver dagbladene Sydsvenskan og Helsingborg Dagblad i en eventuel handel. I interviewet til Mediavärlden forklarede Stig Ørskov, adm. direktør i JP/Politikens Hus, at koncernen ikke længere tror på en forretning inden for trykkerier. Derfor ser det umiddelbart ud til at passe det danske mediehus godt, at Bonnier for nogle år siden valgte at flytte dele af trykningen af Sydsvenskan ud af huset.

En række forhold taler dog også imod en handel, skriver Mediavärlden. Bl.a. har Sydsvenskan i flere år kørt med underskud på grund af svære markedsforhold, og samtidig undrer Mediavärlden sig over, at de svenske lokalaviser ikke oprindeligt var en del af aftalen mellem JP/Politikens Hus og Bonnier om Børsen-handlen.

Den aftale var under behandling i mere end et år, inden den endte med, at JP/Politikens Hus købte 49,9 pct. af aktierne i dagbladet, fordi konkurrencemyndighederne ikke kunne godkende en fuld overtagelse.

JP/Politikens Hus har også udvist interesse for svenske Stampen, som sidenhen har fået ny ejerkreds besående af bl.a. Dan Steen Olsson, der ejer rederiet Stena Line, og rigmanden Rolf Lundström, der står bag casinoselskabet Cherry Casino.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her