MediaWatch

Jysk Fynske risikerer ny sparerunde

Lønstigningerne i den nye overenskomst skal modsvares af enten besparelser eller fyringer, lyder meldingen fra ledelsen på Jysk Fynske Medier.

Topchefen i Jysk Fynske Medier Jesper Rosener fastholder krav om nulvækst i lønudgifterne i koncernen.

Hvis ikke der bliver fundet besparelser på Jysk Fynske Medier, så vil der blive nedlagt stillinger. Sådan lyder meldingen fra mediekoncernens ledelse, efter forhandlinger med tillidsfolkene på aviserne netop er blevet indledt, skriver Journalisten.

Udviklingen kommer efter aftalen om en fornyelse af overenskomsterne for journalisterne på en række medier, den brede, såkaldte DMA-aftale, som tidligere på ugen blev indgået mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening og Dansk Journalistforbund. Forliget medfører bl.a. en samlet forøgelse af journalisternes lønningerne på 1,2 pct. i hvert af de tre år, som overenskomsten dækker.

Ledelsen på Jysk Fynske kræver besparelser, der svarer til lønstigningerne, efter koncernen i 2016 gennemførte en storstilet sparerunde, der bl.a. nedlagde 67 redaktionelle stillinger. Allerede i december fortalte Jesper Rosener, adm. direktør i Jysk Fynske Medier, at der ikke er luft i budgettet til de eventuelle lønstigninger, som overenskomstforhandlingerne kunne medføre, i et interview med MediaWatch.

Den melding står ved magt, fortæller han nu til Journalisten.

"Jeg håber, at vi i fællesskab med tillidsfolkene og hele organisationen kan finde en løsning med mindst lige så mange journalisttimer, som vi havde før. Hvis det ikke er muligt, må vi kigge på antallet af journalister, og det ville jeg være ked af,” siger Jesper Rosener til fagbladet.

Det medfører kritik fra tillidsrepræsentant Steffen Lilmoës fra Jydskevestkysten, som mener, at det virker som et tegn på at "undergrave overenskomsterne."

Ifølge Journalisten foretækker flertallet af tillidsfolkene på Jyske Fynske Mediers aviser principielt, at der bliver nedlagt stillinger frem for at lønstigningerne bliver trukket af bordet.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste Aviser

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere