MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
North Media

North Media håber at kunne kapre kunder fra Postnord

Når Postnord skærer ned til en ugentlig omdeling af post, åbner det muligheder for North Medias distributionsselskab.

AF RITZAU FINANS

North Media håber at kunne kapre kunder fra Postnord til sit distributionsselskab, FK Distribution, efter konkurrentens melding om, at den som led i en redningsplan lægger op til blot at omdele post én gang om ugen til danskerne.

"Postnord har netop meddelt, at det per 1. januar 2018 indfører en ny produktionsmodel. FK Distribution vurderer umiddelbart, at denne beslutning kan betyde, at nogle af Postnords kunder på markedet for omdeling af adresseløse forsendelser og ugeaviser vil vælge FK Distribution til at omdele deres udgivelser," skriver North Media i en meddelelse.

North Media noterer, at markedet for omdeling af ugeaviser og adresseløse forsendelser har været faldende siden 2010, og denne udvikling vil ifølge selskabet "givetvis fortsætte".

"Såfremt nogle af Postnords nuværende kunder vælger at indgå samarbejde med FK Distribution, forventes det dog alt andet lige at få en positiv indvirkning på FK Distributions omsætning og resultat," skriver North Media.

North Media forventer for 2017 uændret en koncernomsætning på 865-910 mio. kr. og et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på minus 5 til minus 30 mio. kr.

Aktien i North Media endte onsdag 8,7 pct. højere i 15 kr.

/ritzau/FINANS

Postnord dropper omdeling af ugeaviser på faste dage

Både top- og bundlinje går tilbage for North Media

Efter regnskabet: 5 hurtige om North Medias avisplaner

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her