MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
metro-sverige.jpg

Nye ejere af Metro i Sverige ser mod Norge

Investeringsselskab har digitale planer for den svenske gratisavis i Norge. Før jul købte selskabet også et online finansmedie, og ambitionen er at opbygge et digitalt nordisk mediehus.

AF

Investeringsselskabet Custos købte i ugens løb den svenske udgave af gratisavisen Metro med dertilhørende aktiviteter af svenske Kinnevik for 50 mio. svenske kr., svarende til 39,3 mio. kr.

Købet omfatter kun Metro i Sverige, men folkene bag Custos siger, at de har planer for gratisavisen på det norske marked, skriver Dagens Næringsliv.

"Vi har købt varemærket i Norge. Ikke til papir, men digitalt," siger Christer Ager-Hanssen, som er nordmand og en af de tre bagmænd i Custos, til Dagens Næringsliv.

Sammen med Lars Jacob Bø ejer han 60 pct. af Metro, mens den svenske milliardær Mats Qviberg ejer 40 pct.

Før jul købte Custos netmediet Realtid Media, som dækker finansbranchen. Ambitionen er, at Realtid Media skal være Nordens svar på Bloomberg, siger Christer Ager-Hanssen.

Opkøbene af Metro og Realtid Media er en del af selskabets ambition om at opbygge et digitalt nordisk mediehus. Hvorvidt ambitionerne også gælder det danske marked, melder historien dog ikke om.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her