MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
morten nystrup_casper dalhoff.jpg Foto: Casper Dalhoff/JP

Jyllands-Posten udpeger ny redaktør for JP Aarhus

Redaktør på erhvervssitet Finans bliver ny redaktør for JP Aarhus og skal bl.a. give lokaljournalistikken et digitalt løft.

AF

Efter mere end fire måneder har Jyllands-Posten udpeget ny redaktør for JP Aarhus, skriver avisen.

Det bliver Morten Nystrup, 39, redaktør på Jyllands-Postens erhvervssite Finans.dk, der fra 1. januar overtager posten som redaktør for lokaltillægget. Han afløser Jørgen Schultz-Nielsen, der stoppede i august i forbindelse med sparerunden på avisen.

”Morten Nystrup er en klassisk journalist i moderne klæder. Han mestrer såvel den trykte avis som den digitale nu- og fremtid. Han har et åbent og nysgerrigt sind, stor integritet og troværdighed, og så er han dybt optaget af den by, han selv bor i. Han vil i den grad være til stede, både på redaktionen og som en stemme i Aarhus,” siger ansvarshavende chefredaktør Jacob Nybroe, Jyllands-Posten, om udnævnelsen.

Mere video og erhvervsstof

Morten Nystrup selv kalder den nye tjans for et drømmejob og ser det bl.a. som en hovedopgave at give lokaljournalistikken et skub på de digitale platforme.

”Læserne vil ikke mærke en revolution fra dag ét, for JP Aarhus er i forvejen godt kørende, men vi kommer især til at løfte det digitale område med bl.a. mere video, så vores dækning på nettet bliver endnu bedre. Erhvervsstoffet får også øget fokus, og så vil læserne generelt mærke et stærkere nyhedsfokus, hvor vi i højere grad samler kræfterne om de største sager,” siger Morten Nystrup til JP Aarhus.

Derudover lover den nyudnævnte redaktør et offensivt fokus på kulturstoffet i et år, hvor Aarhus har rollen som kulturby, lige som læserne kan forvente mere sport og navnestof.

Morten Nystrup er uddannet journalist fra DMJX i Aarhus og tilbragte bl.a. praktiktiden på JP Aarhus. Han har de seneste otte år har været ansat på Jyllands-Posten på henholdsvis jp.dk, det tidligere epn.dk og senest som redaktør på avisens erhvervssite Finans.

Jyllands-Posten afskediger JP Aarhus-redaktør

Grønlandsk mediehus hyrer tidligere JP-chef  

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her