MediaWatch

Bock: Mediemarkedet skal ikke tænkes i to spor

Kulturministeren vil tænke statslige og private medier sammen i kommende diskussion af rammevilkår for mediebranchen.

Kulturminister Mette Bock, Liberal Alliance.

De forestående politiske forhandlinger om fremtidens medievilkår bliver en samlet pakke for både private og statslige medier. Det skriver kulturminister Mette Bock (LA) i et debatindlæg i Information.

Ministeren luftede tankerne over for MediaWatch i sidste uge, og dem gentager hun med andre ord i debatindlægget.

"Jeg vil derfor lægge op til, at vi skal bruge det kommende år på at diskutere mediernes samlede rammevilkår. Både de private og de offentligt ejede eller -finansierede. Det er ude af trit med virkeligheden at tænke i to spor, som vi lovgivningsmæssigt gør for øjeblikket," skriver Mette Bock i Information.

Hun lægger videre op til, at diskussionerne skal tage udgangspunkt i indholdet og ikke i, hvilke institutioner eller virksomheder der skal levere indholdet.

I debatindlægget kalder kulturministeren desuden Danske Mediers forsøg på at få begrænset DR’s aktiviteter på nettet "et håbløst foretagende og et råb fra stenalderen". Samtidig varsler hun et opgør med DR’s strategi om at være alt for alle. Den tankegang er ikke tidssvarende, fastslår Mette Bock (LA).

Kulturminister lægger op til samlede drøftelser om mediestøtte

Forsiden lige nu

Seneste Aviser

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere