MediaWatch

To mediehuse giver overskud uden mediestøtte

Hvis man tager mediestøtten ud af regnskabet, er der kun to af de største danske medievirksomheder, der i 2015 leverede et plus på bundlinjen.

I 2015 tikkede der i omegnen af 375 mio. kr. ind på danske medievirksomheders konti i redaktionel produktionsstøtte. Uden dem havde alle mediehuse på nær to givet underskud. Det viser en gennemgang foretaget af Finans.

De to mediehuse, som i 2016 ville have overskud også uden mediestøtte, er JP/Politikens Hus og Børsen, der fraregnet mediestøtten havde et overskud på hhv. 46,4 mio. kr. og 30 mio. kr.

En lang række andre medievirksomheder såsom Sjællandske Medier, Kristeligt Dagblad og Information gav også overskud, men langt mindre end det beløb, som medierne modtog i mediestøtte.

Den foreløbige tildeling af redaktionel produktionsstøtte for 2017 blev meldt ud tidligere på måneden. Ganske som sædvanligt er Kristeligt Dagblad og Information topscorer, mens Jysk Fynske Medier er den koncern, der modtager mest i redaktionel produktionsstøtte.

Mediestøtten står over for en revision, har kulturminister Mette Bock (LA) varslet i tråd med den tidligere V-regerings planer på området.

Kulturminister lægger op til samlede drøftelser om mediestøtte

Jysk Fynske er mediestøttens topscorer

Den Korte Avis mister mediestøtte - se modtagere her

Forsiden lige nu

Seneste Aviser

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere