MediaWatch

Pierre Collignon stopper på Jyllands-Posten

Jyllands-Postens journalistiske chefredaktør stopper i forbindelse med udnævnelsen af ny ansv. chefredaktør.

Pierre Collignon stopper som journalistisk chefredaktør på Jyllands-Posten. Det oplyser JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.

Chefredaktørens stop kommer samme dag, som Jyllands-Posten har udnævnt ny ansv. chefredaktør i skikkelse af nu tidligere nyheds- og souschef på TV 2 Nyhederne, Jacob Nybroe. Og den konstellation ser Pierre Collignon sig altså ikke som en del af.

"Med valget af ansvarshavende chefredaktør ønsker Jyllands-Postens ejere at sætte en ny retning, og derfor giver det mening at lade Jacob Nybroe starte uden mig ombord," siger Pierre Collignon i pressemeddelelsen.

Han har været en del af avisens chefredaktion i fire år og har været på avisen siden 1997. Han har været korrespondent i Berlin, Moskva og Bruxelles og har haft flere forskellige chef- og redaktørstillinger.

"Siden Pierre trådte ind ad døren på Jyllands-Posten for næsten 20 år siden, har han repræsenteret en stor journalistik faglighed og er aldrig gået på kompromis i kampen for at højne den journalistiske kvalitet. Vi ønsker Pierre held og lykke på hans videre færd," udtaler Stig Ørskov, adm. direktør i JP/Politikens Hus i meddelelsen.

Forsiden lige nu

Seneste Aviser

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere