MediaWatch

Kun to søndagsaviser tilbage i Norge

Aftenposten og VG er de eneste konkurrenter tilbage på markedet, når to norske søndagsaviser udkommer for sidste gang Palmesøndag.

Fra på søndag bliver der endnu mindre trængsel på markedet for søndagsaviser i Norge. Her udkommer Bergens Tidende og Bergensavisen for sidste gang. Det betyder, at de norske læsere herefter blot kan vælge imellem VG og Aftenposten, hvis de vil have en frisk søndagsavis. Det skriver Kampanje.

Der er ikke nogen lang tradition for at udgive aviser om søndagen i Norge. Den første store norske avis, som kom med en søndagsudgave, var Dagbladet i 1990. Siden fulgte VG og Bergensavisen kort tid efter med søndagsaviser.

Baggrunden for lukningen af Bergens Tidendes søndagsudgave, der så dagens lys i 1996, er nye læservaner og dalende annoncesalg.

”Læserne spreder sig over flere kanaler og annoncører vælger andre dage. Udgifterne til tryk og distribution på søndage går i dag i høj grad ud over evnen til at lave den bedste journalistik. Vores ambition er at lave et bedre tilbud til læserne, uanset om de foretrækker papiravisen eller digitale kanaler, og det gør vi bedst ved at udgive papiravisen seks dage om ugen,” siger chefredaktør for Bergens Tidende, Øyult Hjertenes til Kampanje.

Forsiden lige nu

Seneste Aviser

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere