MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
KD.jpg Adm. direktør og chefredaktør for Kristeligt Dagblad, Erik Bjerager (th) sammen med vinderne af avisens Tro, Etik og Eksistens-pris | Foto: Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad-pris til webprojekt om gravide kræftpatienter

To nyuddannede journalister fra DMJX vinder Kristeligt Dagblads Tro, Etik og Eksistens-pris på 25.000 kr.

AF

Kristeligt Dagblad har uddelt sin journalistiske pris, Tro, Etik og Eksistens-prisen, for anden gang. Prisvinderne er Jan Briks Madsen og Peter Dalsgaard Thomsen, der modtager 25.000 kr.

Prisen gives til et afsluttende projekt på en af journalistuddannelserne, som dækker tro, etik eller eksistens særlig originalt eller på et fagligt højt niveau.

De to nyuddannede journalister vinder for det digitale projekt Cancergravid.

"Det (Cancergravid, red.) handler om gravide kvinder, der bliver ramt af cancer under graviditeten. Fokus er på deres personlige, etiske dilemmaer omkring det at være mor, kvinde og kræftpatient. Samtidig kigger fortællingen på de problemstillinger, som lægerne møder, når de skal tage hensyn til både moderens og det ufødte barns liv," skriver Kristeligt Dagblad i en meddelelse.

Jan Briks Madsen, 25, og Peter Dalsgaard Thomsen, 24, arbejder i dag for henholdsvis Holstebro Dagblad og freelance for DR. Projektet, der er deres bachelorprojekt fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, skal efter planen offentliggøres hos Kristeligt Dagblad på et senere tidspunkt.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her