MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE

Ny britisk printavis sendes på gaden

Britisk avisudgiver lancerer på mandag en ny avis, som kommer til at koste under 5 kr.

AF
daily_mirror.jpg Trinity Mirror udgiver bl.a. Daily Mirror

På mandag bliver Storbritannien en printavis rigere, når The New Day bliver udgivet for første gang. Det skriver Trinity Mirror, der står bag den nye avis, i en pressemeddelelse.

The New Day vil udkomme mandag til fredag. På første udgivelsesdag er avisen gratis. Herefter vil prisen de følgende to uger være 25 pence for til sidst at lande på den permanente pris, der bliver 50 pence, svarende til 4,8 kr.

"Der er mange mennesker, som lige nu ikke køber en avis, ikke fordi de har mistet kærligheden til aviser som format, men fordi det, der i øjeblikket er tilgængeligt i aviskioskerne, ikke opfylder deres behov. Denne avis er blevet skabt som et resultat af indsigt i kunder og er den første avis, der er designet til folks moderne livsstil," siger Alison Phillips, redaktør på The New Day, i en pressemeddelelse.

Tror på print

Indholdet i den nye avis vil ifølge meddelelsen være skrevet i en moderne stil og tone og sigte mod et bredt publikum.

"Over en million mennesker er stoppet med at købe en avis i de sidste to år, men vi mener, at en stor del af dem kan blive lokket tilbage med det rigtige produkt. Det er en kernedel af vores strategi at revitalisere print parallelt med den digitale transformation, og det behøver ikke være et valg mellem de to. Aviser kan overleve i en digital tidsalder, hvis de bliver designet til at tilbyde noget andet," siger Simon Fox, adm. direktør for Trinity Mirror, i meddelelsen.

Avisen vil være 40 sider lang. Trinity Mirror udgiver bl.a. avisen Daily Mirror samt en lang række regionale dag- og ugeblade.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her