MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
politiken2.jpg Foto: Ernst van Norde/Polfoto/Arkiv

Politiken-fotograf tiltalt for at følge flygtninge på motorvej

En fotograf ansat på Politiken er blevet tiltalt for i september at have fulgt en gruppe flygtninge, selvom politiet beordrede pressefolk væk fra vejen.

AF

Politiken-fotografen Martin Lehmann er blevet tiltalt i en sag, der rækker tilbage til september. Det skriver Politiken.

9. september fulgte fotografen sammen med andre pressefolk en gruppe flygtninge på Sønderjyske Motorvej. På et tidspunkt blev pressefolkene beordret væk fra vejen. Den besked sad Martin Lehmann overhørig, fordi "han mente, at et buskads langs rabatten ville spærre for udsynet længere fremme, og han påberåbte sig pressens ret til at dokumentere, hvad der skete," skriver Politiken.

Martin Lehmann blev anholdt og kørt væk fra stedet, og nu er han så tiltalt i sagen.

"Jeg ønsker ikke for Lehmann, at han skal trækkes gennem en retssag. Men af hensyn til både retsvidenskaben og rammerne for pressens handlefrihed er det fint at få grænserne trukket op med domstolens afgørelse," siger forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Vibeke Borberg, til Politiken.

Bo Lidegaard, chefredaktør på Politiken, bakker op om sin fotografs beslutning om ikke at forlade motorvejen. Politiken skriver, at sagen kommer for retten i Sønderborg 3. maj.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her