MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
The-Guardian-office.jpg

The Guardian dropper onlinedebat om indvandring og islam

Hadske kommentarer og et dårligt debatklima har fået The Guardian til at fjerne muligheden for at debattere artikler om bestemte emner på avisens hjemmeside.

AF

En alt for hård tone og racistiske kommentarer har fået The Guardian til at sløjfe læsernes mulighed for at give deres besyv med på den engelske avis’ hjemmeside under artikler, der handler om race, immigration og islam. Det skriver Information.

”Det overvældende flertal af kommentarerne tenderer racisme, mobning af skrøbelige mennesker, tilsvining af forfatteren og trolling, og den resulterende samtale er underlødig og stort set uden værdi, men skaber forfærdelse og bekymring blandt vores læsere og journalister,” lød begrundelsen fra The Guardians læserredaktør, Mary Hamilton, ifølge Information.

På Ekstra Bladets debatforum Nationen! sletter moderatorer dagligt 300-400 ud af ca. 9000 indlæg, og avisen lægger få artikler om indvandring på hjemmesiden ad gangen for, at moderatorerne har mulighed for at kunne følge med i strømmen af kommentarer. Redaktør for Nationen!, Thomas Harder, vil dog ikke følge The Guardians eksempel og lukke ned for læsernes mulighed for at kommentere artikler og andre læserindlæg, fastslår han overfor Information.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her