MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_50295649.jpg Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen | Foto: Stine Bidstrup/Polfoto/Arkiv

Nordjyske får bøde for ulovligt telefonsalg

Nordjyske Medier betaler en bøde for at kontakte en forbruger, der var tilmeldt Robinsonlisten.

AF

Nordjyske Medier skal til lommerne, efter mediehuset har kontaktet en forbruger, som var tilmeldt Robinsonlisten, med et tilbud om et avisabonnement. Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Forbrugere, som er tilmeldt Robinsonlisten, må ikke kontaktes uanmodet af sælgere, og det har Nordjyske Medier altså forbrudt sig mod. Det koster selskabet en bøde på 10.000 kr.

"Virksomhederne skal respektere, at forbrugerne frabeder sig at blive ringet op med tilbud. Nordjyske Medier har overtrådt markedsføringsloven ved at ringe til en forbruger, der var tilmeldt Robinsonlisten. Det udløser en bøde til mediehuset," siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i pressemeddelelsen.

Sagen har verseret siden september 2014, hvor Forbrugerombudsmanden politianmeldte Nordjyske Medier.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her