MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
46265-img1 David Montgomery

Medie: Montgomery overvejer norsk comeback

Den tidligere Berlingske-formand kan ifølge norsk medie være på vej til at vende tilbage til den norske mediebranche.

AF

David Montgomery, tidl. formand for Berlingske Media, er muligvis på vej tilbage til den skandinaviske mediebranche. Det skriver Kampanje med henvisning til Dagens Næringsliv.

Det drejer sig om medievirksomheden Amedia, der driver en række norske medier. Amedias ejere, Telenor og LO, har i nogle måneder afsøgt markedet for at få nye ejere med ombord, og det skulle være i den proces, at et comeback til Skandinavien kan komme på tale for David Montgomery.

"Jeg kan ikke kommentere på enkelte navne, som man måtte spekulere i. Vi kører denne proces med henblik på en afklaring i løbet af første kvartal," siger Knut Brundtland, mæglerchef hos ABG Sundal Collier, der rådgiver Amedias ejere, ifølge Kampanje til Dagens Næringsliv.

David Montgomery var i en årrække bestyrelsesformand i Berlingske Media. Han stod i spidsen for britiske Mecom, da selskabet i 2006 købte Orkla, der på det tidspunkt ejede Berlingske.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her