MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Bo_Lidegaard_Mik_Eskestad_Polfoto.jpg Foto: Mik Eskestad/Polfoto

Blogger kritiserer chefredaktør for at låne pointer fra Economist

JP-blogger beskylder Politikens chefredaktør for at læne sig op ad analyse i The Economist uden at henvise til kilden. Chefredaktør afviser.

AF

Bloggeren Mikael Jalving kritiserer Politikens chefredaktør Bo Lidegaard for at have genbrugt centrale pointer og en konklusion fra The Economist i en analyse om Angela Merkel i avisens PS-sektion 8. november sidste år.

Det skriver han i et blogindlæg på Jyllands-Postens hjemmeside, hvor han fremhæver fem punkter, der går igen i de to tekster.

”Når man sidder med de to tekster foran sig, er der måske ikke tale om en stor forbrydelse, men snarere om en sigende forbrydelse mod de gængse journalistiske normer,” skriver Mikael Jalving.

Bo Lidegaard afviser i en artikel i Politiken, at der er tale om, at han har lånt pointerne i sin analyse om Angela Merkel fra The Economist.

»Jeg har formentlig læst 5-7 artikler, inden jeg skrev den analyse, heriblandt lederen i The Economist. Men den var ikke vigtigere end alt muligt andet. Og det er jo kalkunjagt at beskylde mig for, at jeg skulle have læst mig til konklusionen om, at Merkel er Europas vigtigste politiker«, siger Bo Lidegaard.

Med henvisning til Politikens egne etiske retningslinjer burde chefredaktøren ifølge professor i journalistik på RUC, Mark Blach-Ørsten, have inkluderet en fodnote med henvisning til de fem-syv artikler, som udgjorde inspirationen til analysen.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her