MediaWatch

Bowie rydder forsider verden over

David Bowies død præger avisforsiderne i Storbritannien - og resten af verden - fra The Guardian til Financial Times.

David Bowie på forsiden af en lokalavis i Hong Kong fra i dag.

Normalt gør medier en dyd ud af ikke at være enige, men de fleste er rørende enige på forsiden af dagens aviser.

Musikeren David Bowie, hvis død blev kendt i går, får et "imponerende" farvel i den britiske presse, hvor musikeren er på samtlige nationale avisforsider, skriver The Guardian.

"Selv Financial Times havde et forsidefoto af sangeren," skriver mediebloggeren Roy Greenslade, der har optalt dækningen til syv sider i The Sun, seks sider i Daily Telegraph, fem sider i The Guardian, der også har et 12 siders tillæg, og fem sider i henholdsvis Metro og Daily Star.

I Danmark har aviserne også hyldet den ikoniske sanger og musiker, der fylder forsiderne af de landsdækkende morgenaviser.

Især et billede går igen på forsiderne, skriver Politiken, der har samlet en række af dagens danske og internationale avisforsider. Det er billedet fra David Bowies sjette album "Aladdin Sane" fra 1973, som Politiken selv har valgt på forsiden af både første og anden sektion.

Forsiden lige nu

Seneste Aviser

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere