MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_33854819.jpg Foto: Simon Fals/Polfoto/Arkiv

Metroxpress udbetaler bonus for at nå trafikmål

Gratisavisen har nået sine mål for trafikken på mx.dk, og det udløser en bonus til medarbejderne.

AF

Der er kontant betaling til medarbejderne på Metroxpress, efter gratisavisen har nået sine fastsatte mål for trafikken på mx.dk. Det skriver Finans.

"Vi har haft en fænomenal stærk december på nettet, og det har udløst en bonus til alle medarbejdere," siger Thomas Raun, Metroxpress' adm. direktør, til Finans.

Han vil ikke oplyse, hvor mange penge det drejer sig om.

I august 2015 oplyste schweiziske Tamedia, som ejer Metroxpress, at mx.dk i 2015 vil give et positivt bidrag til bundlinjen. Og penge på bundlinjen er der brug for. I 2014 havde Metroxpress et underskud på 68 mio. kr., og året før var minusset på 65 mio. kr.

I august fortalte Thomas Raun til MediaWatch, at han forventede, at avisen også i 2015 og 2016 vil give underskud, og Tamedia erklærede sig klar til at investere yderligere i den danske avis for at nå et positivt resultat.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her