MediaWatch

Nordjyske sælger digitalt bureau

Tre medarbejdere i digitalt bureau har købt Nordjyske Mediers ejerandel. Nordjyske sælger for at styrke fokus på kerneforretningen.

Reklame og digitalbureauet Combine er ikke længere ejet af Nordjyske Medier. Mediehuset har således valgt at sælge Combine til tre ledende medarbejdere i selskabet, oplyser Nordjyske Medier i en pressemeddelelse.

Salget af Combine sker for "styrke fokus på kerneforretningen med at drive medievirksomhed". Køberne af Combine er Jakob Norgaard Mortensen, Lars Bojer Kanstrup og Jeppe Bang-Jensen.

"Det er vores vurdering, at der ikke er nogen strategiske fordele for Nordjyske Medier ved at have Combine-aktiviteterne i koncernen, og de solgte forretningsområder indgår ikke i vores langsigtede planlægning," siger Claus Falk, koncerndirektør i Nordjyske Medier i meddelelsen.

Indgår samarbejdsaftale

Som en del af aftalen beholder Nordjyske Medier reklamebureausdelen i Combine kaldet Advertising. I den forbindelse har Nordjyske indgået en samarbejdsaftale med de nye ejere af Combine.

"Missionen er fortsat at gøre samspillet mellem mennesker og teknologi så enkelt og effektivt som muligt. Det er vores berettigelse og vores ledestjerne. Nu bliver det i nogle helt nye rammer, og vi ser frem til det fortsatte samarbejde med Nordjyske Medier som ekstern partner," udtaler Jakob Norgaard Mortensen, adm. direktør i Combine, i meddelelsen.

Combine beskæftiger sig med e-handel, booking- og billetløsninger, web- og mobil samt wayfinding og digital signage.

Forsiden lige nu

Seneste Aviser

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere