MediaWatch

Fond uddeler penge til journalistiske projekter

En lang række projekter har fået støtte fra Dagspressens Fond. Tidligere chefredaktører på Jyllands-Posten, Fyens Stiftstidende og Randers Amtsavis er blandt støttemodtagerne.

Lige under 500.000 kr. kommer ud at arbejde og skal støtte journalistiske projekter. Det skriver Danske Medier.

Midlerne kommer fra Dagspressens Fond. Største støttemodtager er Ole C. Jørgensen, tidligere chefredaktør på bl.a. Randers Amtsavis og tidligere formand for Fynske Medier. Han har tidligere udgivet værket "De Danske Aviser 1992-2011", og han modtager 150.000 kr. for i et nyt værk at beskrive dagspressen udvikling fra 2011 frem til nu.

Blandt de andre støttemodtagere er Nete Nørgaard Kristensen, lektor ved Københavns Universitet. Hun får 64.000 kr. fra Dagspressens Fond til en undersøgelse af danskeres mediebrug af kunst og kultur.

60.000 kr. går til Søren Schultz Jørgensen, ejer af Kontrabande, og Per Westergård, tidligere chefredaktør hos Fyens Stiftstidende. De får 60.000 kr. til bogen "Det engagerede medie". Aslak Gottlieb, konsulent og forfatter, har fået støtte til et projekt om at hæve stemmeprocenten blandt de unge ved kommunalvalget, mens Pierre Collignon, tidligere chefredaktør på Jyllands-Posten, er blevet tildelt 30.000 kr. til en bog om fake news.

Forsiden lige nu

Seneste Aviser

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere