MediaWatch

Sparerunde på Information: Skal skære otte årsværk

Information skal spare 4,5 mio. kr. Det svarer til otte årsværk - det samme antal stillinger, som mediehuset er udvidet med siden 2012. Frivillige fratrædelser er i spil.

Dagbladet Information skærer til og sætter gang i en sparerunde, der skal nedbringe udgifterne med 4,5 mio. kr. Det skriver Journalisten.

Spareplanen er blevet meldt ud på et husmøde til formiddag.

Beløbet svarer til otte årsværk, og ledelsen er åben for, at der kan søges om en frivillig fratrædelse. Det er uvist om besparelserne rammer andre afdelinger end redaktionen.

For et år siden opsagde Information tre medarbejdere i forbindelse med en omlægning af produktionen, men generelt har der været langt mellem større spareplaner og afskedigelsesrunder på avisen.

Mediehuset har tværtimod øget medarbejdertallet fra 90 i 2012 til 98 i 2016, hvor driften gav et lille underskud, og årsresultatet dalede til 848.000 kr. mod 1,3 mio. kr. i 2015.

MediaWatch forsøger at få en kommentar fra Informations ledelse og tillidsrepræsentant.

Forsiden lige nu

Seneste Aviser

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere