MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
RITZAU_AP_Evan Vucci.jpg

Trump vinker farvel til partiets mand og hyrer ny stabschef

Trump skifter ud i toppen af sin stab, godt et døgn efter at hans nye kommunikationschef varslede en fyring.

/ritzau/

Godt et døgn efter at præsident Donald Trumps nye kommunikationschef i en bramfri samtale med en journalist tilsværtede Det Hvide Hus' stabschef og varslede en snarlig fyring, er stabschefen blevet skiftet ud.

Trump skriver fredag aften på Twitter, at han har udnævnt den hidtidige minister for national sikkerhed, John F. Kelly, til ny stabschef. Dermed er den hidtidige stabschef, Reince Priebus, ude. 

"Det glæder mig at meddele, at jeg netop har udnævnt general/minister John F. Kelly som stabschef i Det Hvide Hus. Han er en stor amerikaner og en stor leder."

Trump kalder Kelly "en sand stjerne i min administration". I et senere tweet takker han Priebus for indsatsen. 

Det har længe været kendt, at der har været kurrer på tråden mellem Trump og Reince Priebus, der før sin tid i Det Hvide Hus var formand for Republikanernes Nationale Komité.

Priebus er ofte blevet beskrevet som et vigtigt led mellem Det Hvide Hus og republikanerne i Kongressen.

En højtstående embedsmand i Det Hvide Hus oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at Trump for to uger siden informerede Priebus om, at han ville blive erstattet.

Priebus siger i et interview på CNN, at han selv tilbød sin afgang til Donald Trump. 

Torsdag blev Priebus tilsvinet af Trumps nye kommunikationschef, Anthony Scaramucci, i en artikel i ugemagasinet The New Yorker.

Her sagde Scaramucci, at han meget snart ville fyre Priebus. Han mistænkte ham for at stå bag flere lækager.

Journalist Ryan Lizza beskrev, hvordan han blev ringet op af Scaramucci, efter at han havde skrevet, at Trump og hans kone skulle spise middag med en tidligere topchef og nuværende vært på tv-stationen Fox News.

"Hvem lækkede det til dig, ville Scaramucci vide." 

Da journalisten ikke ville fortælle det, gik kommunikationschefen i gang med at gætte - og zoomede ind på Priebus.

"Jeg fyrer dem alle sammen. Jeg fyrede en forleden. Og jeg fyrer tre-fire stykker i morgen. Jeg skal nok få ram på ham, der lækkede til dig. Reince Priebus - han bliver meget snart bedt om at gå, sagde Scaramucci."

Kommunikationschefen siger også, at han vil sætte forbundspolitiet FBI og Justitsministeriet til at tjekke al kommunikation og retsforfølge folk, der lækker fra Det Hvide Hus.

Scaramucci omtaler også Trumps chefstrateg, Steve Bannon, i lidet flatterende vendinger.

/ritzau/

Trumps kommunikationschef anklager stabschef for læk

Rapkæftet finansmand er Trumps nye es  

Trump forudser lys fremtid for fratrådt pressetalsmand  

Omstridt Trump-historie får CNN-journalister til at sige op  

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her